Undervisningen
City
Om vores undervisning
I undervisningen tager vi udgangspunkt i hver enkelt elevs faglige niveau og bygger på derfra. I de små klasser, og i et trygt miljø med masser af hjælp, skubber vi elevens skolefærdigheder i vejret. Vi leder efter zonen for nærmeste udvikling og bygger nænsomt på herfra.
Pilelygaard har et højt ambitionsniveau i forhold til den faglige udvikling hos eleven. Vi følger de givne retningslinjer fra undervisningsministeriet og tilbyder naturligvis fuldt skema. Med små klasser, linjefagsuddannede lærer, høj voksennormering og et meget støttende miljø i klassen differentierer Pilelygaard City undervisningen og opviser gode resultater, som det kan ses på vores elevers eksamensresultater og vores tilsynsrapporter.
En stor del af vores undervisere har modtaget efteruddannelse i specialundervisning. I samarbejde med Professionshøjskolen i Roskilde har vi sikret, at undervisningen foregår i overensstemmelse med de nyeste ideer og den nyeste forskning. Seneste har vores undervisere deltaget i et større pilotprojekt for metoden ”Playful Learning”. Det er en metode, hvor der benyttes en mere legende tilgang til pædagogik, didaktik og læring. På den måde bliver læring anderledes motiverende og opleves varieret, samt knap så anstrengende. Metoden er sponseret af LEGO-fonden og hviler allerede på et evidensbaseret grundlag.