Undløse

Om skolen

Vores skole i Undløse er et tilbud til både elever fra Hovedstadsområdet og de sjællandske kommuner. Pilelygaard Undløse ligger på Midtsjælland i smukke omgivelser og råder over 7 hektar land. Hver dag kommer eleverne hertil i minibusser fra nær og fjern for at modtage undervisning og behandling i nogle omgivelser, der automatisk giver alle en særlig ro. Bygningerne har oprindeligt været en trelænget gård, men begge hovedhuse har været revet ned og er genopstået som moderne bygninger med et
landligt udseende. Vores lokaler er indrettede specielt til vores elever, da også de fysiske omgivelser har en vigtig indflydelse på elevernes trivsel og udvikling. Pilelygaard er indrettet med både åbne rum til fællesskab og hjørner til individuel fordybelse. Vi har indrettet med blik for elevernes særlige behov, og vi har alle faglokaler til rådighed i nærområdet omkring skolen.

På Pilelygaard i Undløse tilbydes vores elever al den undervisning, som de skal have, men får også mulighed for at tilegne sig andre færdigheder inden for håndværk, sport, ernæring mv.

Vi bruger det nyeste IT i undervisningen, og ved skolestart får hver elev sin egen arbejdsplads med computer. På Pilelygaard har vi vores eget køkken, hvor vi serverer sund og varm frokost hver dag, ligesom der er morgenmad til de elever, som ønsker det. Vi ser sund kost og ernæring som en naturlig del af vores tilbud, og eleverne bliver tilbudt madkundskab og aktiviteter i køkkenet. Lige nu har vi opsamling på Flintholm station i KBH, i Gladsaxe og i Holbæk.