Eleverne
Undløse
Om vores elever
Vores elever har typisk vanskeligt ved at fungere i store klassefællesskaber og kommer til at have en adfærd, der er svær at inkludere i den almindelige folkeskole. De har brug for mindre klasser og en større tilgængelighed af voksne, der kan hjælpe. Eleverne har brug for en undervisning, hvor der tages højde for det, som ikke er nemt, og de har brug for at blive motiveret. Vi hjælper med en tydelig struktur og en rolig tilgang til deres frustrationer. Vi fører alle elever til eksamen. Pilelygaard i Undløse har to afdelinger, som er adskilt i undervisning og aktivitet. Den ene er for normaltbegavede elever med psykologiske problematikker. Den anden er for elever med et nedsat kognitivt funktionsniveau (oligofreni). Vi har stor erfaring med følgende:
- Alle former for diagnoser (ADHD, Autisme, OCD, Adfærdsforstyrrelse,
tilknytningsforstyrrelse, Tourrette mv.) - Problemer i fritid og miljø
- Problemer med vrede
- Vanskeligheder med adfærd og forståelse af de sociale spilleregler
- Indlæringsvanskeligheder/dysleksi
- Nedsat kognitivt funktionsniveau (oligofreni)
Fælles for vores elever er, at de alle bærer nederlag og afvisning med sig. På Pilelygaard forsøger vi at give dem følelsen af succes og fællesskab. Der er mange aktiviteter, som kan skabe relationer for den enkelte elev. Både med de andre elever og med de voksne. Pilelygaard Undløse går meget op i, at der skal være et fællesskab, der skaber relationer og udvikler eleverne socialt. Derfor vil der hver dag være hyggelige, spændende og lærerige aktiviteter, der kan bidrage til, at vores elever både udvikler sig og trives på skolen.